Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser gælder for køb af holdtræning, enetimer, events og øvrige ydelser hos Hundedygtig.
Virksomhedsoplysninger
Hundedygtig
Ejer: Malene Mailund
Adresse: Bytoften 10, 4690 Haslev
CVR-nr.: 42395250
E-mail: malene@hundedygtig.dk
Tilmelding og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25 % moms.
Tilmelding er bindende, medmindre andet følger af gældende lovgivning, herunder reglerne om fortrydelsesret.
Betalingen sker via sikker betalingsløsning ved booking af hold, enetimer eller andre ydelser. Hundedygtig har ikke adgang til kortoplysninger, der bliver brugt i forbindelse med betaling.
Fortrydelsesret & Afbud
Holdtræning
Holdtræning hos Hundedygtig anses som en fritidsaktivitet, hvor træningen afholdes på bestemte datoer og inden for en fastlagt periode. Køb af en plads på et hold er derfor ikke omfattet af den almindelige 14 dages fortrydelsesret ved fjernsalg, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12.
Når du tilmelder dig et hold, er din tilmelding derfor bindende, og du kan som udgangspunkt ikke fortryde købet eller få tilbagebetalt betalingen, hvis du efterfølgende bliver forhindret i at deltage.
Det er som udgangspunkt ikke muligt at flytte en enkelt træningsgang til et andet hold eller få refunderet en træningsgang, hvis du selv er forhindret i at deltage.
Har du ikke mulighed for at deltage, skal du hurtigst muligt meddele dette til træneren på mail.
Har din hund ikke mulighed for at deltage, kan du ikke få din træningsgang refunderet, men du er velkommen til at deltage uden hund.
Enetimer
Ved køb af enetimer har du en fortrydelsesret på 14 dage fra købet er gennemført. Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du skriftligt meddele dette på mail inden for fortrydelsesrettens udløb.
Hvis ydelsen er påbegyndt og du efterfølgende gør brug af fortrydelsesret, kan der opkræves betaling for den del af ydelsen, der allerede er leveret.
Hvis du bliver forhindret i at deltage, skal afbud ske senest 24 timer før den aftalte tid. Afbud skal ske skriftligt på mail.
Ved senere afbud eller udeblivelse kan Hundedygtig opkræve det fulde beløb for enetimen.
Ved rettidigt afbud tilbydes som udgangspunkt ombooking til et andet ledigt tidspunkt.
Ved sygdom eller andre særlige omstændigheder, kan der efter en vurdering aftales en anden løsning.
Vilkår
Ansvar & forsikring
Deltagelse i træning og andre arrangementer sker på eget ansvar, og hundeejeren bærer det fulde ansvar for sin hund og for eventuelle skader, din hund forvolder.
Som hundeejer har du ansvar for at informere Hundedygtig om relevante forhold vedrørende din hund, herunder sygdom, skader, udadreagerende adfærd eller andre forhold, der kan have betydning for træningen.
Hvis Hundedygtig vurderer, at en hund ikke kan deltage forsvarligt på et hold, har Hundedygtig retten til at afvise deltageren. Der vil hvis muligt tilbydes en anden form for træning eller hel eller delvis refusion.
Din hund skal have den lovpligtige hundeansvarsforsikring for at deltage. Der kan blive krævet bevis på gyldig forsikring.
Sundhed og vaccination
Din hund skal være sund og rask og have gyldig vaccination med minimum kernevacciner. Der kan blive krævet bevis på gyldighed.
Hunde og ejere med smitsomme sygdomme må ikke deltage.
Løbetid
Tæver i løbetid må som udgangspunkt godt deltage, det skal dog oplyses til træneren inden træningen.
Der kan dog af hensyn til tæven eller de andre deltagere, være særlige retningslinjer for deltagelse.
Aflysning, ændringer og force majeure
Hundedygtig forbeholder sig retten til at aflyse eller ændre træningen i tilfælde af eksempelvis sygdom, uforudsete omstændigheder eller for få tilmeldte.
Træningen foregår så vidt muligt i alt slags vejr. Er det ikke er ansvarligt eller muligt at gennemføre træningen pga. vejr, har Hundedygtig retten til at flytte eller aflyse træningen.
Ved aflysning vil du blive kontaktet, og der tilbydes som udgangspunkt en erstatningsdag eller en alternativ løsning.
Klager
Hvis du er utilfreds med en ydelse eller dit køb hos Hundedygtig, er du altid velkommen til først at kontakte os, så vi kan forsøge at finde en løsning.
Eventuelle klager kan sendes til: malene@hundedygtig.dk
Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du som forbruger benytte de almindelige danske klagemuligheder efter gældende regler.